Lovpakken

Hos egnens køreskole må du deltage i lige så mange teorilektioner, som du har lyst til.

29 teorilektioner

  • Hos egnens køreskole må du deltage i lige så mange teorilektioner, som du har lyst til. Dog skal du minimum have 29 lektioner.
  • 4 lektioner på manøvrebane (kravlegården) Her lærer du bilen at kende, og øver de mest elementære manøvrer I sikre omgivelser.
  • 4 lektioner på køretekniskanlæg (glatbane) Her lærer du at køre i glat føre og får prøvet nogle af de farlige situationer af, som du kan komme ud for i trafikken.
  • 16 kørelektioner på vej á 45 minutter – Du skal blandt andet køre på motorvej, øve mørkekørsel og lære de Grundlæggende manøvrer i byen og på landevejen.

Lovpakken er det antal lektioner du minimum skal have ifølge loven. Måske skal du have flere lektioner, for at kunne bestå dine prøver – det er helt individuelt og Afhænger af dine evner.

8 timer obligatorisk førstehjælpskursus
Alle der tager kørekort i dag, skal have et førstehjælpskursus. Har du bestået førstehjælpskursus indenfor det nærmeste år, enten privat eller i forbindelse med dit arbejde, kan du muligvis få dispensation. Et førstehjælpskursus koster mellem 500 – 600 kr.

Hvad koster et kørekort?

Alle mennesker er forskellige. Nogle er hurtige til at få lært de gode vaner i trafikken, og Andre skal bruge mere træning for at kunne bestå køreprøven.
Hos mig gør jeg alt for, at du består første gang – men det vigtigste er, at både du og jeg føler os sikre på, at du er klar til at køre på egen hånd i trafikken.

Hvad skal jeg have med til første teoritime?

Du skal så vidt muligt medbringe en lægeerklæring , hvis f.eks du har ADHD eller andre ting som kan have indflydelse på kørekortet, skal ansøgningen sendes videre til embedslægen det kan tage op til et par måneder at få den godkendt. Husk at medbringe et pasfoto til din læge, fotoet skal senere isættes dit kørekort.

Jeg fylder snart 17 – hvornår må jeg begynde?

  • Du må tidligst begynde kørsel 3 måneder FØR du fylder 17 år
  • Du må tidligst gå til teoriprøve 1 måned FØR du fylder 17 år
  • Du må tidligst gå til køreprøve den dag du fylder 17 år

Fravær pga. studietur, ferie, sygdom o.l.

Ifølge loven er det tilladt, at være fraværende fra 1 teorigang (4 lektioner). Så hvis du bliver syg eller ikke har mulighed for at deltage, så kan du selvstudere for den pågældende dag. Med andre ord, kan du godt starte på et teorihold, selvom du er nødt til at være fraværende første gang, eller senere i forløbet. Vi finder som regel en løsning, hvor du får lidt individuel undervisning – uden at det koster ekstra.